lørdag den 3. maj 2008

Ting nr. 13

Ja, jeg troede jo, jeg var færdig med de 23 ting, men Ann opdagede at jeg manglede nr. 13 !
Den var nu også bøvlet, så måske er jeg sprunget over den i første omgang og har tænkt at jeg
kunne vende tilbage til den!
Technokrati vil jeg nok ikke bruge så meget, men nu er min blog da registreret der.

onsdag den 30. april 2008

Ja så kom jeg igennem de 23 ting.Det har været rigtig spændende at "snuse" til alle tingene og det har virkelig givet anledning til snak på kontoret!
Jeg har flere gange haft brug for hjælp og det har givet anledning til nogle gode snakke med Ann og andre kolleger.
Det er rart at være "klædt på" til fremtidens udfordringer og jeg kunne godt tænke mig at vi løbende får mulighed for at tilegne os ny viden på denne måde.
Personlig vil jeg vende tilbage til Second Life og lignende tjenester ved lejlighed, men vil også forsøge mig med Facebook, som p.t. er "stedet".

tirsdag den 29. april 2008

Kiggede også på "Bibstream", så først en film om Lektiecafeen i Kvaglund fra Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde, derefter en film om Biblioteksforbundet for Varde, Blåbjerg og Blåvandshuk (man er vel fagidiot!)
YouTube benyttes meget af vores lånere og det var sjovt at prøve. Jeg så en film om Rom, da turen snart går dertil for første gang! Så også en film i kategorien "funny" som min søn anbefalede mig.

onsdag den 16. april 2008

Second life kendte jeg godt i forvejen, men har ikke haft mulighed for at arbejde med det, håber jeg får tid senere, men indtil videre foretrækker jeg at være sammen med folk IRL

onsdag den 2. april 2008

Så har jeg også stiftet bekendtskab med podcasting. Jeg valgte at bruge Google reader og valgte programmet Europa lige nu, da jeg er EKBs EU-ansvarlige og skal til konference herom de næste 2 dage. Jeg er altså et af de mennesker, der spændt følger med i om og hvornår vi skal have en afstemning om forbeholdene!

tirsdag den 1. april 2008

fodbold


Så er fodboldsæsonen i gang!
Det er en ret sjov ting at kunne "manipulere" med billeder, men faktisk kunne det godt være yngste skud på stammen som man ser her!